Præsentation

PRÆSENTATION 

Musikkorps Sæby lægger vægt på at spille musik, der falder i publikums og medlemmernes smag, samt bevare det gode kammeratskab og sociale miljø, som kendetegner Musikkorps Sæby. I Musikkorpset tages der hensyn til medlemmernes forskelligheder, og medlemmernes familie inddrages i mange af de øvrige gøremål, som Musikkorps Sæby også har i tilknytning til musikken.

Musikkorpset er i dag et harmoniorkester med 55 medlemmer i alderen 20-82 år. Medlemmerne kommer fra byerne Sæby, Frederikshavn, Dronninglund, Brønderslev og Aalborg.

Musikkorps Sæby spiller et alsidigt repertoire, lige fra marchmusik til populærmusik, nyt som gammelt. Musikkorpset medvirker også ved mange forskellige typer arrangementer, fx byfester, kommunale sommerkoncerter, havnefester og sportsstævner. Desuden medvirker dele af musikkorpset ved guld- og sølvbryllupper, kirkekoncerter m.v.

Der er gennem årene skabt mange venskaber med orkestre fra ind- og udland, hvilket har resulteret i besøg i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. De mange venskaber skyldes ikke mindst, at Musikkorps Sæby siden 1972 har deltaget i samtlige musikfester i Bad Bramstedt, Tyskland og ved selv at afholde musikfester hvert 3. år i Sæby siden 1974.

Musikkorps Sæby øver hver torsdag aften i Musikhuset, Skolegade 6, Sæby. Korpsets dirigent er Mogens B. B. Jensen Aalborg.

Drejer det sig om musik
Kontakt Formand Henrik Kostending på tlf.: 9843 0777 eller på E-mail: kostending@youmail.dk